Alarmuret på vores mobil ringer. Vi står op og tjekker rejseplanen for forsinkelser eller varmer bilen op med en app. På vej hjem fra arbejde har vi en podcast i ørene og avisen læser vi på iPad’en. Vi tjekker Facebook, vi streamer en film og på mobilen sætter vi vækkeuret. Alting sker digitalt, men det er ikke mere end 40 år siden, at en ting som computeren overhovedet blev almindelig. Så hvordan er de teknologiske fremskridt gået så hurtigt?
Al begyndelse er webbaseret
Når der er noget vi ikke ved i dag, er det første vi gør at google det. For digitaliseringen begyndte alting også med internettet. Tilbage i 1960’erne blev nettet udviklet inden for det amerikanske militær. Det var ikke noget teknisk vidunder, men eftersom flere og flere computere blev koblet på nettet, begyndte magien at ske, og en lang række af webbaserede teknologier kunne opfindes: Mail, online chat som skype, websteder, søgemaskiner, streaming, e-handel og meget mere. Andre store fremskridt, der blev gjort i det 20. århundrede, var inden for mobiltelefonen – en udvikling der for alvor gik i gang efter anden verdenskrig. Den første mobiltelefon blev demonstreret i 1973 og 3 år senere var den første mobil klar på det kommercielle marked – en såkaldt 1G: En førstegenerations-mobil. Anden generation var klar i 90’erne og i 2001 var 3G-mobilerne klar med større kapacitet og hastighed, ligesom også radioen rykkede over til dab radio. Ikke desto mindre blev det op gennem 00’erne mere og mere populært blandt andet at streame med lanceringen af Netflix allerede tilbage i 1997. Derfor så mobilselskaberne det nødvendigt at lave den 4G-mobil, vi kender i dag. Den generation understøtter nemlig meget bedre al den data, der hurtigt skal læses, når vi vil se et afsnit af Game of Thrones eller Orange is the New Black.
Den digitale ’dark age’
På mange måder har digitaliseringen gjort vores liv lettere, også for ældre der kan være med med f.eks. en doro mobiltelefon. Information er utrolig let tilgængelig og med lanceringen af Facebook i 2004 blev det nemt at holde kontakt til folk. Facebook og andre sociale medie-platforme som Instagram, Snapchat og Twitter, har dog udviklet sig hastigt og selvom det bliver smartere og smartere er der også en bagside på medaljen. Forskning peger nemlig på at vi er blevet mere ensomme og mere narcissistiske som følge af de sociale mediers popularitet. Streaming har også haft nogle negative konsekvenser for helt almindelig flow-tv, og de gode, gamle trykte aviser kæmper hårdt for opmærksomheden. Følger man ikke med digitaliseringen er det svært at følge med de andre. De fleste tv-kanaler, aviser, radiokanaler og så videre er derfor også til stede på nettet og på din mobil med en app. En ny, alvorlig trussel er også cyberterrorisme, og i den modsatte ende af spektret er der mange mennesker, der arbejder hårdt for at genvinde tilstedeværelsen, som den lille mobil let kan stjæle. Den nye teknologi gør også overvågning nemmere med droner med kamera, spion kameraer, gps tracker er alt sammen noget der gør overvågning nemmere.
Den digitale alder er derfor også kendt som the digital dark age, og tips mod mobilafhængighed bliver stadig mere udbredte. Der er ingen tvivl om, at digitaliseringen hurtigt har vendt fuldstændigt op og ned på verden. Vi fortsætter heldigvis med at lære – både i henhold til teknologien og psykologien – og det er derfor umuligt at sige, hvor digitaliseringen bærer os hen.
